Kim Bentzens Køreskole

Køreskolen hvor DU er i centrum!

Personbil

Kørekort til almindelig personbil/Kategori B.

Hvornår kan jeg begynde? 

Du kan tidligst påbegynde undervisningen i køreskolen 3 måneder før, du fylder 17 år - og du kan tidligst gå til Køreprøve den dag, du fylder 17 år.

Hvordan kommer jeg igang?

Du skal selv sørge for følgende:

  • Lav en aftale med Kim Bentzen, om hvornår du starter i køreskolen: Tilmeld dig online eller ring på telefon: 20 87 76 66
  • En gyldig lægeerklæring (bestil tid hos lægen. Medbring et egnet og godkendt kørekort billede, som lægen skal stemple bagpå. Det koster et gebyr at få udstedt en lægeerklæring - spørg selv.)
  • Et lovpligtigt Trafikrelateret Førstehjælpskursus. Her er et link til, hvor du evt. kan tage dit førstehjælpskursus her i byen www.klartilkort.dk
    Medbring kursusbeviset senest den 3. teoriaften.

I køreskolen skal du - som minimum - gennemgå følgende: (Den lovpligtige pakke)

  • 29 lektioner teori (i teorilokalet)
  • 4 lektioner på manøvreplads ("kravlegård")
  • 16 lektioner kørsel (bykørsel, landevej, motorvej samt kørsel i mørke) 
  • 4 lektioner på køretekniskanlæg (glatbane)

En lektion har en varighed af 45 minutter.

Undervisningen i køreskolen er tilrettelagt således at teori og praksis følges ad. Den teori du undervises i skal du afprøve i praksis - inden næste teorilektion.

Når lektionerne er gennemført afgør "vi" - kørelæreren og eleven - om du er klar til at blive indstillet til køreprøven.  

Teoriprøven:

Den første prøve, du skal gennemføre, er den teoretiske prøve. Det er en multiple-choice prøve med indtil fire svarmuligheder til hvert af de 25 billeder.

Teoriprøven afvikles med billeder og lyd-tekst.

Teoriprøven er bestået når du har mindst 20 rigtige billeder. Altså kan du maximalt have 5 billeder forkert.

Når teoriprøven er bestået kan du instilles til køreprøve.

Køreprøven:

Du skal til køreprøve, når du har forudsætningerne i orden til at kunne bestå.

Køreprøven aflægges i skolevognen. Du sidder bag rattet med den prøvesagkyndige ved siden af dig.

Køreprøven indledes med en teknisk overhøring - en samtale vedr. bilens indretning og udstyr feks. bilens bremser.

Under køreprøven skal du demonstrere dine færdigheder i at køre bil - sikkert og hensigtsmæssigt i trafikken.


Tilmeld dig et hold